Tanken er at skabe et kuglerum for voksne! Hvordan kan adults interagere med sine omgivelser, sådan som børn gør i kuglerum, på store sten når man er på stranden. I vores verden er vi så kultiverede, vi har fået lagt regler og normer ned over os. Så vi i vores hverdag ikke reagerer efter vores umiddelbare følelse, men hvordan vi er blevet opdraget. Jeg forsøger her at skabe en indretning til en cafe, der på en og samme tid skaber rummet, møblet og interaktionen. Det første møde med stedet lader beskureren stoppe op og stille spørgsmål ved, hvad det er at de står overfor, da det eneste der kan ses er en stor sort kugle i en overdimensioneret sortcontainer. Containeren, der normalt vil fremstå som introvert, fremstår i denne forbindelse mere ekstrovert, da siderne er gennemsigtige og man kan se igennem rummet og ud på den anden side. Kuglen der er placeret midt i rummet fremstår introvert, den vender ryggen til beskuren, som René Magritte's Not to Be Reproduced. Den samme følelse som billedet frembringer er den samme som rummet. Man vil gerne om på den anden side, hvordan ser det ud indefra, er det bare et tomt rum, hvad er det?
Men... hvordan kommer man ind, i gavlen er der en lille korridor, som fører ned til en åbning. Når man træder ind i rummet vender kuglen stadig ryggen til dig. men ud fra kuglen er der en masse små og store kugler, er stedet tomt, vil du stille spørgsmåls tegn til, hvilken funktion. På trods af formen og de forskellige former, vil du lige så stille få en barnlig lyst til at kravle op på dem. Det er også her at kuglen åbner sig, som en hule.
